Ved Laugets ordinære generalforsamling den 27. marts 2025 blev 3 nye medlemmer valgt ind i Laugets repræsentantskab. Fra venstre ses Claus Adrian fra V S Larsen Malerne, Susanne Ljung fra Clarke Service og Christoffer Barsdal fra Malerfirmaet Bendt Barsdal.

Vi ser frem til samarbejdet med jer!

Laugets ordinære generalforsamling afholdt den 27. marts 2025 i Moltkes Palæ bød på et farvel til Dan Wiche, som siden 2003 har siddet i Laugets repræsentantskab og siden 2019 som bisidder i Laugets bestyrelse og formand for Maleteknisk Udvalg.

Christian Staubo Hansen (på billedet), som har siddet i repræsentantskabet siden 2017, blev valgt som ny bisidder i bestyrelsen uden modkandidater.

Samme dag som diplomoverrækkelsen den 14. marts var der også svendebrevsoverrækkelse på TEC Gladsaxe.

Til denne svendeprøve var der 9, der modtog deres svendebrev.

Vi ønsker også stort tillykke til de nyudklækkede malere.

Fredag den 14. marts var der diplomoverrækkelse på restaureringsuddannelsen på TEC Gladsaxe. Det var første diplomoverrækkelse for bestået uddannelse

3 personer var oppe til den afsluttende prøve, som strækker sig over 10 dage. Der var 2, der bestod prøven. Christian Wichmann (på billedet) fra Gentoftemaleren i Hellerup var en af dem, der modtog et diplom for velgennemført uddannelse.

Lauget ønsker stort tillykke til Christian!

Vi håber, at mange flere af jer har mod på at tage diplomuddannelsen. Kunne du være interesseret, så sende en mail til Laugskontoret.

Maleteknisk Udvalg vil udvikle inspirationskatalog, du kan have med ud til boligforeninger. Vil du bidrage?

Trapperummet skal renoveres og i den forbindelse have nye farver. Men hvilke? Det kan sætte grå hår i hovedet på både bestyrelsen for bolig- eller andelsboligforeningen og ikke mindst på dig som malermester, når du bliver hidkaldt for at rådgive.

Derfor har Maleteknisk Udvalg sat sig for at udvikle et idékatalog. Kataloget skal bygge på billeder af så mange trapperum i den klassiske københavnske byggemasse som muligt - i ejendomme opført fra år 1900 og frem. Og vi har brug for eksempler - masser af eksempler.

I første række vil vi koncentrere os om, hvordan vi har malet trapperum for boligforeninger gennem de sidste 10 år.

Send os nogle billeder!
Har I malet et eller flere trapperum, så send os et par billeder med angivelse af farvekoder, ejendommens adresse og meget gerne ejendommens omtrentlige alder. Så vælger vi de bedste og mest inspirerende ud og får taget nogle professionelle billeder af rummet.

Det kulørte beslutningsværktøj vil foreligge digitalt, men er behovet og efterspørgslen til stede, vil vi overveje at få det trykt som "inspirationsblade", der er nemme at vise frem, når du har møde med boligforeningens bestyrelse.

Lad os høre fra dig!
Send os dine billeder senest med udgangen af marts 2025 til post@kbh.malerlaug.dk.
Har du særlige bemærkninger om malebehandlingen, behandlingsopbygninger mv., så er vi interesseret, men det er ikke et krav.

På vegne af Maleteknisk Udvalg
Dan Wiche

Formand



Sådan skriver Malerteknisk Udvalg i en rapport, der samler op på resultaterne af projektet "Det kan betale sig at male vinduer". Læs mere om projektet her.

Traditionen tro afholdt Lauget optagelses- og stiftelsesfest den 23. januar 2025. Hele 205 gæster deltog i fejringen af Laugets stiftelsesfest nr. 403. En aften fyldt med traditioner, god mad, taler og fantastisk underholdning. På dagen blev 10 nye mestre optaget.

Ved årets sidste svendeprøver på TEC Gladsaxe blev et stort hold på 23 lærlinge udlært. Hele 8 fik ros for deres svendestykke, heraf var 3 fra Laugets medlemsvirksomheder. Nikita fra Egedal Malerfirma ApS, Katarina fra Haunstoft A/S og Katja fra D. B. Maleren. Vi ønsker alle 23 nyudklækkede svende et stort tillykke med veludført svendeprøve. På billedet ses Katja med hendes svendestykke i baggrunden.

Fredag den 13. september 2024 var der svendebrevsoverrækkelse til 13 nye svende på TEC Gladsaxe. Vi ønsker alle et stort tillykke med deres svendebrev. På billedet er Harald, som har gennemført sin læretid hos vort medlem, MalerTom ApS, i Ballerup. Harald bestod sin svendeprøve med en bronzemedalje.

Traditionen tro slår Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2 A, 1302 Kbh K, dørene op på Kulturnatten fredag den 11. oktober 2024 kl. 18.00 til 23.00.

Håndværkerforeningen København benytter anledningen til at sætte fokus på håndværket med sjove og udfordrende familievenlige aktiviteter.

Så er du ude på Kulturnatten, så kom ind i Moltkes Palæ og mød Laugets repræsentanter, som igen i år vil udfordre de besøgende på skarphed og hurtighed. Og hvis man er rigtig god, er der en chance for at vinde en præmie!

Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med de gamle malerteknikker såsom ådring og marmorering.
Derudover er der mange andre håndværkslaug repræsenteret på dagen, så der er masser at se på.

Adgang kræver, at du har et Kulturpas.