
Ja, det kan betale sig at male vinduer – hvis vinduerne er korrekt konstrueret og igennem tiden har været korrekt behandlet.
Sådan skriver Maleteknisk Udvalg i en rapport, der samler op på resultaterne af projektet ”Det kan betale sig at male vinduer”; et projekt med udgangspunkt i vinduerne i laugshusets østfacade. Projektet blev indledt i 2014, da vinduerne stod for at skulle genbehandles efter afslutningen af laugets første fuldskala-vinduesprojekt få år før.
Under projektet fik fagets leverandører selv mulighed for at beskrive en genbehandling med udgangspunkt i deres egne materialer. Ud over jævnlige tilsyn årene igennem besigtigedes vinduerne senest i september 2024, og det er dette tilsyn, der danner grundlag for rapporten.
Hver felt er vurderet efter et antal parametre, og man kan i rapporten studere, hvordan de enkelte produkter og behandlinger har klaret sig. Ingen er faldet igennem!
Rapporten har til formål at være et praktisk erfaringsredskab for malerfaget, rådgivere og bygherrer.
Hent rapporten her!
Bemærk: Flere blandt de anvendte produkter har enten undergået produktudvikling i tiden siden, arbejdet blev udført, eller kan være taget ud af leverandørens sortiment.
Amaliegade 31
1256 København K
+45 33 15 55 05
post@kbh.malerlaug.dk
CVR 20410019
I 2022 fejrede Københavns Malerlaug 400 års jubilæum. Hele året igennem blev det fejret med events, gaver og fokus på den gode historie for Københavns Malerlaug.