Tilbage til oversigten
19. april 2018

Vær med til at flage for årets medaljemodtagere!

Tirsdag den 15. maj hylder Haandværkerforeningen årets dygtigste nyudlærte håndværkere ved den store medaljefest på Københavns Rådhus.

I år vil vi gerne flytte festen ud i de københavnske gader og stræder.

Derfor opfordrer foreningen alle medlemmer af byens laug til at hjælpe med at gøre dagen til noget særligt, ved at sætte flag på firmaets biler!

Haandværkerforeningen har indkøbt et stort antal bilflag, som med et snuptag kan sættes i bilens siderude. På den måde kan du være med til at gøre dine kunder - og københavnerne - opmærksom på, at vi har noget at fejre.

Send allerede nu en mail til jakob@hvfkbh.dkog fortæl, hvor mange biler du vil have flag til.

Du kan også være med til at sætte fokus på det gode håndværk ved at dele og like opslag fra Haandværkerforeningens Facebook- og Linkedin-sider.

Links’ene finder du her:

Medaljehåndværk på Facebook

Haandværkerforeningen på LinkedIn

Medaljefesten arrangeres i samarbejde med NEXT Uddannelse København og TEC.

arrow-left