Tilbage til oversigten
16. april 2019

Til lykke, Elo, med de 100!

Malermester Elo Meyer fyldte 100 år den 25. marts i år. Fra 1947 til 1992 drev han egen virksomhed.

Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når man vil berette om en 100-årig malermesters liv og levned? Måske med de store tals lov: Elo Meyer fik sit svendebrev i år for 80 år siden i 1939 – og modtog i øvrigt Haandværkerforeningens bronzemedalje for sin svendeprøve. Han blev selvstændig for 72 år siden – i 1947 – og drev egen virksomhed frem til 1992 – og ville være fortsat, om ikke et fald fra en stige gjorde ham ukampdygtig som 71-årig. Han fik sin første egen bil – en Opel Olympia – for 69 år siden. Det var en Opel Olympia, og året var 1950. Ægteskabet med Betty, der døde for få år siden, nåede at tælle 67 år.

Eller vi kan sætte de 100 år i historisk lys: Ved Elos fødsel i 1919 lå afslutningen af 1. Verdenskrig bare et år tilbage. Svendebrevet var i hus samme år, som Hitler invaderede Polen.

Langt væk … og tæt på

Det synes alt sammen uendelig langt væk – og alligevel så underlig tæt på – her på en lys martsdag i lejligheden på Johannesgården i Brønshøj, hvor Elo Meyer har boet de seneste fem år. Selv virker han uimponeret, selv om han nok ser tilbage på livet med en vis tilfredshed. Efter enkelte ansættelser – herunder ved Københavns Sporveje og hos malerfirmaet Hilmar Rasmussen – etablerede han sig som selvstændig i 1947. Siden fulgte årene med svendene (op til 10), lærlingene (Elo har udlært mindst 15, anslår han), hustruen Betty – og kunderne ikke mindst – alt sammen med base i ejendommen på Højstrupvej, hvor familien boede i 64 år.

Bortset fra det evige mærke af lårbensbruddet som følge af faldet fra stigen for nu knap 30 år siden anes ingen skavanker – hverken fysiske eller mentale. Hvordan bærer man sig dog ad?

- Jeg har altid haft en god fysik, levet og spist ordentligt. Og så har jeg et godt familieliv, lyder Elos eget bud på, hvordan man bliver 100 år – med eller uden årene med de helbredstruende malinger.

Uden telefon i starten

Ønsket om at blive selvstændig ”lå i ham”, som han selv udtrykker det. I starten måtte han klare sig uden telefon. Han lånte sin mors og annoncerede i øvrigt i avisen. Transporten foregik pr. cykel, indtil han altså fik mulighed for at købe sin egen bil. Opel’en var en parentes i Elos bilejerskab, idet Volvo blev hans foretrukne mærke. Den første erhvervede han i 1959, den sidste i 1985.

Med tilværelsen som selvstændig fulgte medlemskabet af Københavns Malerlaug. Her var Elo ofte gæst i studiekredsene og var også medlem af laugets kunstforening.

Elos verden er bestandig udgået her fra Brønshøj og Vanløse. Men i 20-25 nød han og Betty livet som landliggere i sommerhuset i Rørvig. Formentlig ofte sammen med børnene, Carsten og Mette. Ingen af dem er gået malervejen; Carsten er civiløkonom, Mette farmakonom.

KM var gæst

KM’s oldermand og overtegnede blev indbudt til at fejre fødselsdagen sammen med Carsten og Mette. Efter en fornøjelig snak i lejligheden rykker vi ud i spisestuen, hvor vi nyder et stykke smørrebrød fra Slagter Lund.

- Og det skal være fra Slagter Lund; far kan smage det med det samme, hvis det er et andet sted fra, lyder det lunt fra Mette.

En medarbejder fra Johannesgården kommer ind med et brev til Elo. Det er fra Dronningen, der ønsker ham til lykke med de 100. Brevet var måske ventet – Dronningen skriver jo gerne disse hilsener – men det gør alligevel dagen særligt speciel; det er lidt ligesom … kronen på værket.

Billedet: Børnene Mette Meyer Pedersen og Carsten Meyer flankerer dagens fødselar: Malermester Elo Meyer.

arrow-left