Tilbage til oversigten
16. februar 2020

Malerfaget på udstilling

Københavns Malerlaug og Malernes Fagforening Storkøbenhavn var med, da mere end 300 unge dystede om mesterskabstitlerne under DM i Skills i Bella Center i januar. Kun få meter fra konkurrencestanden markerede det lokale malerfag sig med dets egen stand, hvor forbipasserende kunne høre nærmere om bygnings-, skiltetekniker- og autolakererfaget.

Til formålet var produceret en ny, veloplagt pjece om fagets uddannelser, og på TV-skærmen kørte et antal videosekvenser med interviews med både lærlinge og mestre.

Blandt bygningsmalerne udgik Andreas Krøyer, malermester Hans Larsen i Næstved, som vinder. På billedet: standvært, viceoldermand Jan Pelby i samtale med Danske Malermestres næstformand, Jørgen Larsen.

arrow-left