Københavns Malerlaug blev stiftet i 1622 under Christian IV Han gav lauget dets vedtægter. Den samme konge, som i årene forud, havde besluttet at komme hele laugsvæsenet til livs - med deres monopol på at udføre håndværksydelser i byen. Kongen mente, at laugenes monopolkultur gav dårlig kvalitet og for høje priser.
Men resultatet af kongens indsats imod laugene førte blot til anarki og uorden. Dengang fandtes der ikke en konkurrencelov eller -styrelse, som vi kender i dag. Det endte med at Christian IV måtte lade laugene bestå og sørgede tilmed for, at malerne fik deres eget.
Allerede i 1200-tallet havde danske håndværkere organiseret sig i laug. Dog af en helt anden karakter end i dag. Dengang var laugene, netop som Christian IV mente, magtfulde karteller, der fastsatte høje priser indbyrdes og fuldt ud bestemte, hvem der kunne optages. Dette forhindrede, belejligt nok, nye håndværksmestre i at tilbyde deres ydelser. Laugene sørgede ganske enkelt for, at man ikke kunne udføre sit arbejde, hvis man ikke var optaget. Og dem der forsøgte sig blev kaldt ”bønhaser” og ”fuskere”, fik prygl og blev i øvrigt berøvet deres værktøj. De havde absolut ingen adgang til at udføre deres håndværk - eller opnå indtjening.
Var man som mester medlem af lauget, kunne man til gengæld være sikker på den fælles solidaritet og støtte. Man havde først og fremmest lov til at udføre sit erhverv, men fik samtidig adgang til laugets privilegier, som havde stor betydning for mesteren og hans families sikkerhed. Via lauget sikrede man sig hjælp og understøttelse ved fattigdom eller sygdom. Endda fik mesterens enke pengestøtte eller (fri-)bolig, hvis mesteren skulle miste livet.
Nødvendigheden af denne form for sikkerhed ophørte først helt ved indførelsen af socialreformen. Denne reform gjorde netop, at sociale ydelser blev mere objektive og ensrettede. Princippet om de tidligere almisser, gik over til at være et rettighedsprincip. Dette var en af grundstenene til Danmarks velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Da kongen i 1613 prøvede at fjerne laugenes magt, og i den forbindelse nedlagde deres vedtægter, gav det ikke bedre kår eller opblomstring, som han ønskede. I stedet herskede der nu uro og anarki. Allerede i 1621 gav kongen laugene deres vedtægter tilbage, men nu blev det uden deres monopol og egenrådighed. Laugene blev underlagt generelle love og regler, som kongen bestemte, og de havde ikke længere fuldt offentlig kontrol. Kongen ønskede en mere fri konkurrence og en generel opblomstring af håndværkere i Danmark.
Under Christian IV steg antallet af malere da også markant, men det hjalp også med kongens og adlens stigende byggeaktiviteter. I 1622 gav kongen Københavns Malerlaug sin velsignelse og det lille, men eksklusive fag - tiltrak mange malere fra provinsen, der ønskede at blive optaget i Københavns Malerlaug.
Med arbejdsmarkedsreformerne blev mange laug efterhånden til arbejdsgiverforeninger, der indgik overenskomster med deres modparter – fagforbundene. Dette skete også for Københavns Malerlaug, som var en selvstændig arbejdsgiverforening indtil 1980, hvor vi fusionerede med Centralforeningen af Malermestre i Danmark, CMA. I 1990 blev de to daværende landsdækkende arbejdsgiverorganisationer lagt sammen til Danske Malermestre, der i dag er tilsluttet Dansk Arbejdsgiverforening og SMV Danmark (det gamle Håndværksråd).
Selvom Københavns Malerlaug i dag betegnes som en lokal brancheforening, opretholder vi stadig en række af de gode traditioner, der hørte et rigtigt laug til. Det gør vi for at huske den stærke kultur, vi mener, håndværket er et udtryk for. Traditionen for laugsbrødre har fulgt Københavns Malerlaug: Et stærkt fællesskab og en uovertruffen viden blandt dygtige malermestre.
Derfor fejrer vi også laugets stiftelse hvert år den 23. januar. Forud for den årlige stiftelsesfest, gennemfører vi som tradition en optagelsesceremoni for de, i årets løb, nyankomne medlemmer.
Under optagelsesceremonien og stiftelsesfesten gøres der brug af laugets relikvier, der indbefatter Skaffestokkene, Laugsladen samt med laugets faner.
Under ceremonien formaner Oldermanden de nye laugsbrødre om god opførsel, ligesom han giver dem håndslag på, at også de gamle laugsbrødre vil opføre sig pænt over for de nyankomne medlemmer. Afslutningsvis får de nye mestre overrakt deres laugsbrev, hvori deres medlemskab bekræftes. Alt dette sker under festlige omstændigheder.
I Københavns Malerlaug bekender vi os til det gode håndværk, traditionen og den kultur, der hører et professionelt håndværk til. Laugets signet (logo) er symbolet herpå. Alle medlemmer af Københavns Malerlaug kan bruge den røde signet i deres markedsføring, som signalerer faglighed og kvalitet. Samtidig er alle medlemmer automatisk en del af Danske Malermestre, og dermed garantiordningen.
