Er det ikke lidt naivt at tro, at fordi Regeringen kommer med et velment politisk udspil om erhvervsuddannelserne – ja, så vil de unge fremover strømme ind på de tekniske skoler?
Selvfølgelig skal der lyde ros til Regeringen for at tage fat om den udfordring, at det trods en god erhvervsskolereform fra 2015 ikke er lykkedes at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne væsentligt. Men elever i 7., 8. eller 9. klasse sætter sig nok ikke ind i et mange sider langt regeringsudspil som led i deres overvejelser om, hvad de vil efter folkeskolen.
Spørg de unge selv! Tag en snak om, hvad de forventer af en uddannelse, miljøet omkring den og de fremtidsdrømme, de har! Og send så i øvrigt resultatet af disse overvejelser til vores faglige udvalg, så de kan inspireres til at tænke over, om vores uddannelser nu engang stemmer helt overens med, hvad der kan friste unge anno 2018.
Endelig må vi ikke glemme historien fra forsommeren om, hvordan det er lykkedes nordmændene at ”knække koden” og få næsten halvdelen af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse.
I Norge gennemgår alle efter afsluttet grundskole et toårigt, fælles uddannelsesforløb, hvor de bliver introduceret til den enorme vifte af uddannelses- og jobmuligheder. Dette uddannelsesforløb betyder, at eleverne i højere grad kommer til at opleve det boglige og det faglige valg som ligeværdige. Det er jo dér, vi skal hen.
At regeringens udspil så er fulgt af en halvanden milliard kroner, lyder besnærende. Men faktum er, at de fleste af pengene stammer fra omprioriteringsbidraget, som de tekniske skoler stadig er underlagt; i praksis en besparelse på to procent af skolernes budgetter også i årene fremover. Man fodrer hunden med dens egen hale, så at sige.
Vigtigst er dog, at Regeringen og Folketinget fastholder opmærksomheden om erhvervsuddannelserne. Det kvitterer vi for.
