Når farven har en mislyd

Projekt om upræcis toning af kulører efter NCS-systemet

Introduktion til projektet

De fleste kender til den problematik, at en farvetone efter NCS-systemet ikke helt rammer skiven. I det daglige er problemet til at overskue. Men bliver vi nødt til at anvende produkter fra forskellige leverandører, eller skal vi foretage en eftergang, går det hen og bliver problematisk. Det har flere af vores medlemmer oplevet, at de skulle male samme flade flere gange for at opnå kulørlighed.

Københavns Malerlaugs Maletekniske Udvalg satte sig for at undersøge, hvor alvorlige afvigelserne er. Referencefarven var NCS S 0500 N, der almindeligvis kaldes brækket hvid. Projektet blev gennemført i vinteren 2019-20.

Konklusion af baggrunden for afvigelser

I alt 14 produkter – 7 akrylplast, 7 akryl – blev af 2 omgange opstrøget på plader, der var grundet 1 gang med hæftegrunder.

Samtlige produkter udviste afvigelser – ikke alvorlige, men stadig synlige for øjet.

Et par måneder senere blev pladerne strøget en tredje gang. Her var mængden af afvigelser reduceret til godt halvdelen af prøverne.

Der var ikke nævneværdig forskel på resultaterne, om der ses på akryl- eller akrylplastmalingerne.

Baggrunden for afvigelserne er formentlig generelt:

• At der anvendes forskellige bindemidler fra producent til producent
• At producenterne ikke udfører kontrol i deres tonelaboratorier lige så hyppigt, som de ændrer på produkterne (eller ved ændringer i råvarer)
• At toningsmaskinerne ikke er tilstrækkeligt afrenset, og at antallet af basefarver, der tones efter, er varierende.
• Desuden kan afvigelserne måske komme direkte fra produktionen, hvormed der også kan opleves forskelle fra batch til batch – fra samme producent.
• Herudover tyder noget på, at der en sammenhæng mellem malingernes dækevne/påførte lagtykkelse og NCS-kulørlighed.

Malerteknisk Udvalgs appel til producenter

Maleteknisk Udvalg appellerer til, at producenterne går sammen om at sikre større præcision, og at et antal standardfarver – som NCS S 0500 N må betegnes som – er helt ens.

Udvalget antager, at afvigelserne havde været endnu større, hvis referencefarven havde været mere kulørt.

Når det gælder sammenhæng mellem malingernes dækevne/påførte lagtykkelse og NCS-kulørlighed, finder Udvalget det uacceptabelt, at der skal stryges (mindst) 3 gange, for at opnå tilfredsstillende kulørlighed – eller flere. Det er der hverken miljø, økonomi eller produktivitet i.

Metoden der blev benyttet

Der blev indkøbt 7 akryl- og 7 akrylplastmalinger i glans 5 og afsat prøver på plader – grundet 1 gang med hæftegrunder.

Efter optørring blev hvert prøveflet scannet 3 gange med NCS Colors Color Pin (udgave lanceret i 2020).

Godt 2 måneder senere blev prøverne strøget 3. gang og scannet på ny, ligeledes af tre omgange.

Resultater – og skemaoversigt

Nedenstående oversigt redegør for resultaterne af de enkelte prøvefelter.

• Prøvefelter A – omfatter akrylplastmalinger
• Prøvefelter B – omfatter akrylmalinger.

Eksempel: Under de første 2 strygninger med Beckers akrylplastprodukt, Scotte GT 5, udviste 1. scanning foretaget 20/10-2019; kuløren NCS S 0502 G, mens de 2 næste scanninger begge udviste; NCS S 0500 N (felt 2-A). Akrylproduktet Scotte 5 udviste ved alle 3 scanninger; kuløren NCS S 0300 N efter de første to strygninger (felt 2-B)

Efter 3. strygning – 13/01-2020 – udviste akrylplastproduktet ingen afvigelse, mens akrylmalingen nu udviste; NCS S 300 N. De farvelagte felter i skemaet angiver, at producenterne sælger farven, som en standardfarve – øvrige malinger er tonet efter recept.