Projekt om upræcis toning af kulører efter NCS-systemet
INTRODUKTION
De fleste kender til den problematik, at en farve tonet efter NCS-systemet ikke helt rammer skiven. I det daglige er problemet til at overskue. Men bliver vi nødt til at anvende produkter fra forskellige leverandører, eller skal vi foretage en eftergang, så er det problematisk. Således har flere af vores medlemmer oplevet at skulle male samme flade flere gange for at opnå kulørlighed.
Københavns Malerlaugs Maletekniske Udvalg satte sig for at undersøge, hvor alvorlige afvigelserne er. Referencefarven var NCS S 0500 N, der almindeligvis kaldes brækket hvid. Projektet blev gennemført i vinteren 2019/20.
Udvalgsmedlemmer Dan Wiche (tv.) og Kim Almlev i færd med scanningerne.
KONKLUSIONER
I alt 14 produkter – 7 akrylplast, 7 akryl – blev af 2 gange opstrøget på plader, der var grundet 1 gang med hæftegrunder.
Samtlige produkter udviste afvigelser – ikke alvorlige, men stadig synlige for øjet.
Et par måneder senere blev pladerne strøget en tredje gang. Her var mængden af afvigelser reduceret til godt halvdelen af prøverne.
Der var ikke nævneværdig forskel på resultaterne, om der ses på akryl- eller akrylplastmalingerne.
Baggrunden for afvigelserne er formentlig generelt, at der anvendes forskellige bindemidler fra producent til producent, at producenterne ikke udfører kontrol i deres tonelaboratorier lige så hyppigt, som de ændrer på produkterne (eller ved ændringer i råvarer), at toningsmaskinerne ikke er tilstrækkeligt afrenset, og at antallet af basefarver, der tones efter, er varierende. Desuden kan afvigelserne måske hidrøre direkte fra produktionen, hvormed der også kan opleves forskelle fra batch til batch fra samme producent.
Maleteknisk Udvalg appellerer til, at producenterne går sammen om at sikre større præcision, og at et antal standardfarver – som NCS S 0500 N må betegnes som – er helt ens.
Udvalget antager, at afvigelserne havde været endnu større, hvis referencefarven havde været mere kulørt.
Herudover tyder noget på, at der en sammenhæng mellem malingernes dækevne/påførte lagtykkelse og NCS-kulørlighed. Udvalget finder det ikke acceptabelt, at der skal stryges (mindst) 3 gange for at opnå tilfredsstillende kulørlighed – eller flere. Det er der hverken miljø, økonomi eller produktivitet i.
METODE
Der indkøbtes 7 akryl- og 7 akrylplastmalinger i glans 5. Der blev afsat prøver på plader grundet 1 gang med hæftegrunder.
Efter optørring scannedes hvert prøvefelt 3 gange med NCS Colors Color Pin (udgave lanceret i 2020).
Godt 2 måneder senere blev prøverne strøget 3. gang og scannet på ny, ligeledes af tre omgange.
NCS Colors lille farvescanner, Color Pin, blev brugt til at scanne de opstrøgne plader – af flere omgange.
RESULTATER
Nedenstående oversigt redegør for resultaterne af de enkelte prøvefelter. Prøvefelter A omfatter akrylplastmalinger, prøvefelter B akrylmalinger.
Eksempel: Under de første 2 strygninger med Beckers akrylplastprodukt, Scotte GT 5, udviste 1. scanning foretaget 20/10-2019 kuløren NCS S 0502 G, mens de 2 næste scanninger begge udviste NCS S 0500 N (felt 2-A). Akrylproduktet Scotte 5 udviste ved alle 3 scanninger kuløren NCS S 0300 N efter de første to strygninger (felt 2-B)
Efter 3. strygning 13/01-2020 udviste akrylplastproduktet ingen afvigelse, mens akrylmalingen nu udviste NCS S 300 N.
De farvelagte felter i skemaet angiver, at producenterne sælger farven som en standardfarve – øvrige malinger er tonet efter recept.
Se skemaet i fuld størrelse her
