Test af malingers evne til at dække afslører, at det kan være nødvendigt at malebehandle tre gange, før malingen dækker.
Introduktion
Ikke ét ud af i alt 14 testede produkter dækkede 100 procent, da Københavns Malerlaugs Maletekniske Udvalg satte sig for at teste en række gængse maleprodukters dækkeevne. Først da overfladerne behandledes 3. gang, forekom dækningen korrekt og ensartet over hele fladen. Det er kritisk, at malerfaget ikke kan levere en tilstrækkelig kvalitet med de to slutbehandlinger, der normalt beskrives.
Metode
De testede materialer omfattede en acryl- henholdsvis acrylplastmaling fra syv leverandører på det danske marked.
Materialerne blev strøget op med 60 µm på brancheanerkendte testark ad to omgange. Samme test blev herudover foretaget med en lagtykkelse på 120 µm.
Der blev også testet på plader i dimensionerne 60 x 80 cm. Pladerne blev grundet med 1 x hæftegrunder og derefter behandlet to gange med de respektive produkter. Leverandørernes anbefalede tørretider blev overholdt.
Efter tørring vurderedes pladerne visuelt.
Der blev anvendt følgende produkter, i alle tilfælde i kuløren NCS S 0500 N:
Se skemaet i fuld størrelse her eller klik på selve skemaet.
Resultater og konklusioner
Ingen prøver udviste fuld og hel dækning efter de første to behandlinger efter optørring. Ringe dækkede områder oplevedes især i kanterne på de sorte felter, hvor prøverne fik et blåligt skær på testarkene.
Eksempel på behandling på testark.
Tilfredsstillende dækning opnåedes efter 3. opstrøg på de nye plader.
De produkter, der dækker bedst, må formodes at være dem, der indeholder mest kridt eller er standardfarver.
Udvalget er af den opfattelse, at det er unfair, når det bliver lagt maleren til last, at han ikke kan levere efter beskrivelsen, der typisk omfatter to slutbehandlinger. Der henvises i denne forbindelse til, at der ofte anvendes MBK-/MBA-blade, der imidlertid hviler på gamle prøver, mens produkterne er ændret mange gange siden.
Skal der behandles ad tre omgange er det nok fint for maleren, hvis han får betaling for det, men det er hverken ikke voldsomt økonomisk eller bæredygtigt.
Åbner konklusionen på den anden side for, at producenterne fremstiller flere standardfarver for at sikre højere dækkeevne efter 2. slutbehandling, må man alt andet lige forvente større spild – flere bøtter, der skal kasseres. Altså er der tale om at nå frem til en fornuftig balance mellem kvalitet, æstetik og bæredygtighed.
København, oktober 2020,
Maleteknisk Udvalg
