Er det ikke lidt naivt at tro, at fordi Regeringen kommer med et velment politisk udspil om erhvervsuddannelserne – ja, så vil de unge fremover strømme ind på de tekniske skoler?
Selvfølgelig skal der lyde ros til Regeringen for at tage fat om den udfordring, at det trods en god erhvervsskolereform fra 2015 ikke er lykkedes at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne væsentligt. Men elever i 7., 8. eller 9. klasse sætter sig nok ikke ind i et mange sider langt regeringsudspil som led i deres overvejelser om, hvad de vil efter folkeskolen.
Spørg de unge selv! Tag en snak om, hvad de forventer af en uddannelse, miljøet omkring den og de fremtidsdrømme, de har! Og send så i øvrigt resultatet af disse overvejelser til vores faglige udvalg, så de kan inspireres til at tænke over, om vores uddannelser nu engang stemmer helt overens med, hvad der kan friste unge anno 2018.
Endelig må vi ikke glemme historien fra forsommeren om, hvordan det er lykkedes nordmændene at ”knække koden” og få næsten halvdelen af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse.
I Norge gennemgår alle efter afsluttet grundskole et toårigt, fælles uddannelsesforløb, hvor de bliver introduceret til den enorme vifte af uddannelses- og jobmuligheder. Dette uddannelsesforløb betyder, at eleverne i højere grad kommer til at opleve det boglige og det faglige valg som ligeværdige. Det er jo dér, vi skal hen.
At regeringens udspil så er fulgt af en halvanden milliard kroner, lyder besnærende. Men faktum er, at de fleste af pengene stammer fra omprioriteringsbidraget, som de tekniske skoler stadig er underlagt; i praksis en besparelse på to procent af skolernes budgetter også i årene fremover. Man fodrer hunden med dens egen hale, så at sige.
Vigtigst er dog, at Regeringen og Folketinget fastholder opmærksomheden om erhvervsuddannelserne. Det kvitterer vi for.
Hatten af for Københavns Kommune, der i budget 2019 afsætter en kvart milliard kroner til at sikre ny vækst i byen: Der afsættes 181 mio kr. til at afskaffe byggesagsgebyret, og 4,5 mio kr. til "en gennemgribende analyse af kommunens servicekultur og til mere effektiv byggesagsbehandling". Vi glæder os også over midler til at sikre, at folkeskoleeleverne kommer ud i et skole-virksomhedsforløb og lærer erhvervsuddannelserne at kende. Sådan!
Syv partier indgik fredag den 7. september en budgetaftale for København i 2019. I budgettet indgår også opførelse af tre nye skoler for knap 1,2 milliarder kroner samt etablering af yderligere nye daginstitutionspladser.
Når vi ikke hjælper hinanden på byggepladsen, er det grundlæggende fordi, vi ikke tror, det kan betale sig. Tre eksperter talte om samspil og produktivitet på byggepladsen den 31. oktober.
Hvorfor samarbejder vi ikke bare? Når vi nu er enige om, at samarbejde og dialog er vejen til velordnede byggepladser og i sidste ende bedre bundlinje?
Fordi vi grundlæggende ikke tror på, at det kan betale sig. Al den snak om win-win – er bare snak. Det rigtigt svære er, at for at lave om på det, må vi begynde med os selv. Sådan lidt – vende den anden kind til?
Konsulent Mette Thorkildsen arbejder med strategier og virkeliggørelsen af dem og formåede at sætte fingeren på det ømme punkt, da hun talte som den første under Danske Malermestres gåhjemmøde med titlen ”Samarbejde, effektivitet og tidsstyring på byggepladsen” på Scandic i Glostrup den 31. oktober. Mette Thorkildsen repræsenterede firmaet Factor3 og har selv virket i byggebranchen i årevis.
Gåhjemmødet var en opfølgning på en undersøgelse foretaget blandt Danske Malermestres medlemmer fra årsskiftet 2017/18. Analysen viste, at langt hovedparten af medlemmerne kunne nikke genkendende til, hvordan almindelig ubetænksomhed er med til at skabe svære forhold for ikke mindst maleren: Byggematerialer, der stilles op ad nymalede vægge, entrepriser, der burde være færdigudførte, inden maleren gik i gang, manglende respekt for noget så naturbundent som tørretider og så fremdeles.
– Det bliver vi simpelt hen nødt til at tale om, lød det fra formand – og oldermand i Københavns Malerlaug – Per Vangekjær.
Og det gjorde Mette Thorkildsen så:
– Det skal du. Det begynder med dig selv! lød det fra podiet.
Rolf Simonsen repræsenterede Værdibyg – et samarbejde mellem organisationer inden for byggeriet – der har udgivet en stribe små hæfter om effektivisering af byggeprocessen. Hæfterne kan downloades gratis fra https://vaerdibyg.dk/vejledninger/.
Hæfterne bygger blandt andet på workshops, hvor ”rigtige mennesker” har delt deres erfaringer om den gode proces, hvad enten det gælder vinterbyggeri eller brugerinvolvering. Rolf Simonsen pegede på indsigt i andres forhold – vel både fagligt og rent praktisk på byggepladsen – og på ”tværgående dialog”. I denne bør indgå:
Med et tredje indlæg fra MT Højgaards Mikkel Lieberkind fik de godt 30 mødedeltagere et indblik i fremtidens byggeproces med inddragelse af digitale værktøjer. Byggebranchen er langt bagud i digitaliseringen set i forhold til andre brancher. Og det handler ikke bare om digitale bygningstegninger.
Mikkel Lieberkind gennemgik viften af redskaber:
3D-modeller af en bygning – hver entreprise, sin model. Modellerne kan lægges oven på hinanden, hvormed der kan udføres ”kollisionskontrol”.
Bygningen opføres virtuelt, hvilket gør det muligt at optimere byggeprocssen og undgå fejl. Den virtuelle bygning kan siden bruges i byggeriets drift.
Desuden anvender MT Højgaard – og flere andre med – droner til uhyre præcise opmålinger og registreringer, og senest er den indvendige drone kommet til. Dronerne tager små billeder, der siden sættes sammen til ét stort, hvormed der kan zoomes ind på den mindste detalje.
Digital model, der gør, at brugere kan inviteres indenfor i et endnu uopført byggeri.
Som ovenfor, men den digitale bygning lægges oven på den virkelige verden. Teknologien er ifølge Mikkel Lieberkind endnu langt fra moden.
Mikkel Lieberkind definerede tre mere eller mindre selvstyrende robotter. Robotteknologi i byggeriet er problematisk, fordi 41 procent af det arbejde, en håndværker udfører, i maskinmæssig forstand er uforudsigeligt, og robotter har det ikke godt med uforudsigelighed.
Ganske enkelt indsamling og registrering af data om fejl og mangler til senere brug.
Mikkel Lieberkind pegede på, at den nye teknologi mødes med en vis berøringsangst blandt medarbejderen (undtagen dronen – den kan begejstre de fleste), og han beklagede, at den nye teknologi endnu ikke er nået ind i bygge- og anlægsuddannelsernes pensum.
Per Vangekjær sluttede af med en gentagelse af, at det er vigtigt at få talt om disse ting, og håbede, at dagens møde kunne inspirere til videre dialog.
19 nye malersvende – to med ros. Sådan var status, da laug og fagforening fredag den 14. december overrakte svendeprøvebeviser til årets sidste færdigudlærte svende på TEC.
De to gange ros blev uddelt til henholdsvis Emma Aastrand, udlært fra Malerfirmaet Jan Pelby A/S, og El-Attar Hussein Nasser Mohamed fra Malerfirmaet Sv. Fischer A/S.
Også denne gang var stilgenren klassicisme – rubriceret til perioden 1750-1850. Ifølge faglærer Lisbeth Lyhnes fine temahæfte betyder ordet ”klassicisme” at gøre noget efter de antikke regler; det vil sige tager udgangspunkt i den græske og romanske antiks skønhedsidealer.
Det inspirerede som vanligt eleverne til kreative løsninger.
For båsen med den gylden/gule bundfarve står Emma, mens El-Attar har valgt en dybere blå.
Der bliver rigeligt at følge med i i Københavns Malerlaug det kommende år. Det fremgår af de fire stående udvalgs arbejdsplaner for foreningsåret 2018-19, som bestyrelse og repræsentantskab mødtes om i midten af april.
Maleteknisk Udvalg vil sætte skub i en undersøgelse af, hvad der sker med spartelmasserne under påføring, ligesom der skal ses nærmere på en medlemsforespørgsel om, hvad der forårsager blærer i den spartlede overflade.
Mest interessant bliver måske et kig ind i fremtiden: Hvordan kommer fremtidens materialer og metoder til at se ud? Hvordan nyttiggør vi robotter, når de engang kommer, og hvordan skal vi finde vores rolle i takt med, at flere og flere overflader leveres færdige ab fabrik?
I Skole- og Uddannelsesudvalg vil der blive slået et slag for TEC’s brede vifte af efteruddannelseskurser, og så vil udvalget intensivere dialogen med Uddannelsesudvalget i Danske Malermestre og Malerfagets Faglige Fællesudvalg. Sigtet bliver at få medindflydelse på, hvilke faglige discipliner der skal indgå i fremtidens maleruddannelser.
Aktivitetsudvalget har fuld damp på kedlerne, når det gælder aktiviteter af mere social art. Udvalget nærer særlig omsorg medlemmernes helbreed, idet udvalget planlægger hele tre forskellige mere eller mindre terrængående løbearrangementer, og så gennemføres årets KM Cup i Valby alligevel. Det bliver til oktober.
Som noget helt nyt vil udvalget arrangere en ”forskønnelsesdag” med fokus på at lægge den perfekte makeup for laugets damer.
Arbejdsmarkedsudvalget – det tidligere Fagretlige Udvalg – vil se nærmere på det paradoks, at der er mange ledige svende og samtidig en vis efterspørgsel på arbejdskraft. Hvorfor kan vi ikke finde hinanden?
Udvalget vil også foreslår de øvrige bygge- og anlægslaug i København at gå sammen om en konference om rod og respekt på arbejdspladsen – altså det nødvendige samspil, der skal til, for at få en god byggeplads og en god byggeleverance.
Følg med på laugets Linkedin-side under de respektive udvalg.
Knap et halvt hundrede medlemmer var mødt op, da Københavns Malerlaugs Kunstforening afholdt generalforsamling i marts i Håndværkets Hus. Som vanligt udloddedes de mange indkøb, foreningen har gjort i årets løb, og ifølge formand John Hinnum var der rigtig mange nye medlemmer blandt vinderne.
John Hinnum blev i øvrigt genvalgt som formand for en ny toårig periode, ligesom der var genvalg til de øvrige afgående.
Tirsdag den 15. maj hylder Haandværkerforeningen årets dygtigste nyudlærte håndværkere ved den store medaljefest på Københavns Rådhus.
I år vil vi gerne flytte festen ud i de københavnske gader og stræder.
Derfor opfordrer foreningen alle medlemmer af byens laug til at hjælpe med at gøre dagen til noget særligt, ved at sætte flag på firmaets biler!
Haandværkerforeningen har indkøbt et stort antal bilflag, som med et snuptag kan sættes i bilens siderude. På den måde kan du være med til at gøre dine kunder - og københavnerne - opmærksom på, at vi har noget at fejre.
Send allerede nu en mail til jakob@hvfkbh.dkog fortæl, hvor mange biler du vil have flag til.
Du kan også være med til at sætte fokus på det gode håndværk ved at dele og like opslag fra Haandværkerforeningens Facebook- og Linkedin-sider.
Links’ene finder du her:
Haandværkerforeningen på LinkedIn
Medaljefesten arrangeres i samarbejde med NEXT Uddannelse København og TEC.
Funktionalismen gjorde op tidligere tiders prunk og pragt; design og funktion skulle demokratiseres, og vi blev konfronteret med et helt nyt formsprog, der siden 1930’erne har været afgørende for alt, hvad vi omgiver os med.
Funktionalismen er stiltema for de lærlinge, der går op til svendeprøve her i førte halvår 2018.
Som vanlig havde de omkring 10 elever, der var til svendeprøve i marts på TEC, formået at fortolke stilgenren på kreativ vis. Dekorationen fylder ikke meget i den samlede bedømmelse, men er dog et visuelt udtryk for lærlingenes kreativitet.
Vi skal være parate til at møde robotterne, lød det i oldermandens beretning torsdag den 22. marts.
Hvad skal vi med al den arbejdskraft, når robotterne alligevel overtager vores arbejde
Sådan skarpt spurgte oldermand Per Vangekjær i sin beretning under Københavns Malerlaugs generalforsamling torsdag. Her ridsede han et fremtidsperspektiv op af et malerfag med fortsat ringere elevtilgang, sivende udenlandsk arbejdskraft og flere bygningselementer, der er overfladebehandlet ab fabrik – med andre ord et perspektiv af et fag i afvikling.
Per Vangekjær erkendte, at billedet kunne være en smule fortegnet.
– Men det er på tide, at vi provokerer hinanden til at komme ud af de vaneforestillinger, vi har drevet virksomhed ud fra igennem en hel generation. Vi har behov for at stille os selv det spørgsmål, om vi virkelig skulle være den eneste branche, der går ram forbi, når det gælder den teknologiske udvikling og de omvæltninger, der i øvrigt sker i samfundet omkring os. Selvfølgelig går vi ikke ram forbi! lød det.
Per Vangekjær så to veje for faget – hvis malermestrene ellers tør betræde dem: På den ene side ændre synet på, hvad malearbejde er – fra overfladeværn til forbrugsgode – på den anden side være de første til at tage robotterne og anden ny teknologi til sig. Og dét med de ændringer i fagets uddannelse, som udviklingen tilskriver.
Der skete ingen nyvalg under generalforsamlingen, der fandt sted hos Designmuseum Danmark, som de knap 50 freemmødte medlemmer bagefter blev vist rundt i.
Forleden kom tallet så; det tal, mange uddannelsesfolk og ikke mindst håndværksvirksomhederne har ventet på: Procentdelen af den seneste ungdomsårgang, der har søgt en erhvervsuddannelse.
19,4 procent af eleverne i 9. og 10. klasse har i år søgt ind på teknisk skole, og det er en stigning fra 18,5 procent i fjor. Det svarer til, at skolerne har fået 560 flere elever. Det er en smule opsigtsvækkende, at knap en tredjedel af eleverne har valgt den studentereksamenslignende EUX.
Tilbage står dog, at knap tre ud af fire unge stadig vælger en gymnasial uddannelse, omend søgningen til disse uddannelser er faldet fra 74,3 procent sidste år til 71,1 procent i år.
Trods stigningen i antallet af EUX-elever er det ikke alene den, der er er årsag til den højere søgning. Ifølge Undervisningsministeriet er også tilgangen til de ordinære uddannelser steget.
Af de unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, har 59,7 procent søgt stx (den ”almindelige” gymnasieuddannelse), mens 19,5 procent har søgt htx og ni procent HF.
Af den til grund liggende statistik fremgår, at flest piger søger gymnasiet, mens dobbelt så mange drenge vælger en erhvervsuddannelse.
