3.466 – så mange underskrifter lykkedes det SMVdanmark at få fra virksomheder og enkeltpersoner på en opfordring til regering og folketing om at indføre en maksimal betalingsfrist på 30 dage, så de små og mellemstore virksomheder ikke skal agere bank for store virksomheder. Den 5. marts overrakte vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt og en af underskriverne, Torben Klindt, ejer af Hovedstadens Låseservice, de mange underskrifter til erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Underskrifterne var indhentet via diverse kampagner på internettet, herunder de sociale medier.
Erhvervsministeren forstod godt budskabet.
- Jeg anerkender, at der kan være et problem med de lange betalingsfrister. Men jeg er ikke sikker på, at vi kan samle støtte for en frist på helt ned til 30 dage, kommenterede ministeren.
Jakob Brandt havde håbet på lidt større opbakning:
- Jeg havde selvfølgelig håbet på, at ministeren havde været klar til at gå i Folketinget med et forslag om at ligestille betalinger mellem virksomheder med betalinger fra det offentlige, hvor de 30 dage gælder, men jeg er glad for, at ministeren tog sig tid til at høre argumenterne og anerkendte, at der er et problem, siger Jakob Brandt.
SMVdanmark arbejder støt videre på at skabe forståelse for mere fair betalingsfrister.
Billedet: Jakob Brandt (tv.) og Torben Klindt i audiens hos erhvervsministeren (i midten). Foto: Andreas Omvik
Det er tid til nye måder at bedrive lobbyvirksomhed på – der skal mere til end et venligt brev til de politiske ordførere.
SMVdanmark er gået foran og har grebet til en underskriftsindsamling for at skaffe opbakning til at ændre lovgivningen, så betalingsfrister mellem erhvervsdrivende ikke kan strække sig ud over 30 dage. Det sker på baggrund af uhyrlige historier om betalingsfrister på 120 dage og mere, hvilket kan belaste ikke mindst de små og mellemstore virksomheders likviditet. Men vi vil ikke agere bank for store virksomheder, og nu skal der siges fra.
SMVdanmark kalder sin kampagne for FAIR betalingsfrist
Og så kan du altså skrive under!
Klik ind og ”støt kampen” på kampagnehjemmesiden.
Underskrifterne bliver ved kampagnens afslutning afleveret til erhvervsminister Rasmus Jarlov for at synliggøre problemet over for Folketinget og vise opbakningen til fair betalingsvilkår samt stille et lovkrav om en BtB-betalingsfrist på MAX 30 dage. Underskrifterne bliver ikke offentliggjort derudover.
”Problemet med de nuværende undtagelser i loven er, at der er et ulige magtforhold mellem virksomhederne, og det udnytter de store virksomheder over for de mindre leverandører. Så der er reelt ikke tale om en frivillig aftale. De store virksomheder dikterer bare de lange betalingsfrister – og de mindre leverandører kan ofte ikke se andre muligheder end at acceptere dem – hvis de altså ønsker at beholde kunden,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, om baggrunden for kampagnen.
Ved en lovændring, så betalingsfrister mellem virksomheder bliver på maksimalt 30 dage, kommer loven til at ligne de regler, der i dag gælder for offentlige kunder.
Vil du til enhver tid undgå at komme i karambolage med din æresforpligtelse til at tage elever – og dermed risikere at blive pålignet ekstra AUB-bidrag – så bør du opslå dine ledige praktikpladser på Danske Malermestres kampagneside blivmaler.nu. Lykkes det dig ikke at finde en elev, så har du nemlig dokumentationen i orden for, at du i det mindste har prøvet.
Til formålet skal du bruge Danske Malermestres fine kampagneside, blivmaler.nu. Siden er først og fremmest rettet mod elever. Men scroller du ned ad siden frem til menupunktet ”Se ledige lærepladser” – eller klikker på ”burgeren” øverst til venstre og vælger ”Ledige lærepladser” – kommer du ind på oversigten over praktikpladsopslag. Øverst i den blå kasse har du mulighed for at indrykke dit opslag.
Principielt kan du også anvende den fælles praktikpladsportal praktikpladsen.dk. Annoncerne her bør automatisk blive kopieret over på blivmaler.nu.
Det er VIGTIGT, at flest mulige lærepladsopslag bliver sat ind på siden, for det er på denne måde, vi som fag dokumenterer vores lærepladsgaranti: Ved at vise, at vi praktikpladser nok!
Bag laugets hus i Amaliegade ligger Designmuseum Danmark – det tidligere Kunstindustrimuseum. Museet er et samlende billede på hele den danske design-, håndværks- og kunsthåndværkstradition og trækker op imod 300.000 gæster om året; en flerdobling i forhold til for bare få år siden. Mange – de fleste – besøgende er udenlandske turister, der hermed får et førstehåndsindtryk af danske designikoner – fra Arne Jakobsen til Jakob Jensen, fra tekstiler til plakatkunst.
Hertil kommer samlinger af udenlandske mesterværker, hvoraf vi kan opleve enestående koncentrat i udstillingen Crème de la Crème frem til slutningen af januar: Antikke gobeliner, plakater af Toulouse-Lautrec, keramik af Paul Gaugin.
Der hersker et vigtigt slægtskab mellem Designmuseum Danmark og håndværket. For håndværket og industrien var selv med til at grundlægge museet tilbage i 1890’erne med det sigte at skabe et sted for inspiration og fordybelse for danske håndværkere.
I Københavns Malerlaugs bestyrelse og repræsentantskab har vi besluttet at yde individuelle sponsorater til museet og dermed medvirke til, at museet ifølge lovgivningen kan modtage yderligere offentlig støtte. Og i forbindelse med laugets 400 års jubilæum i 2022 forventer vi at arrangere en mindre pop-upudstilling i museets plakatsamling med udgangspunkt i en jubilæumsplakat, som plakatkunstneren – og malersvenden – Svend Henriksen udførte til laugets 300 års jubilæum i 1922.
I sommer lykkedes det lige akkurat ikke at vedtage laugets forslag om en stramning af Danske Malermestre og dermed vore kriterier for optagelse af nye medlemmer med kvalificeret flertal. Siden har Danske Malermestres bestyrelse arbejdet med sagen, og der foreligger nu et forslag, som vi har tilsluttet os i Københavns Malerlaug.
Forslaget går ud på at åbne en snæver kattelem for virksomheder, der ikke ejes af en faguddannet maler, men som igennem en periode på mindst to år har præsteret en kvalitet og en faglighed på et niveau, der svarer til, hvad der gælder for et sædvanligt medlem af Danske Malermestre.
I Danske Malermestre – og Københavns Malerlaug – har vi hidtil haft og vil fortsat have de skrappeste optagelseskriterier blandt de organisationer, vi normalt sammenligner os med. Det kan vi være stolte af. Det er det, der gør, at vi kan betegne os selv som ”rigtige malere”!
Med dette årets sidste nyhedsbrev ønsker vi medlemmer, samarbejdspartnere og venner af lauget en glædelig jul og håber på et fremgangsrigt 2019 for alle!
Med venlig hilsen
PER VANGEKJÆR
Oldermand
»Hvis jeg ikke havde mine hænder, havde jeg ikke noget arbejde.« Sådan lyder det i speak’et i en videosekvens udsendt af Arbejdermuseet i anledning af udstillingen ”Håndens Arbejde”, der løber helt frem til juni næste år. Udstillingen hylder og skildrer alt det, hånden kan. Gennem scenografi, film og lydkulisser kommer vi helt tæt på de dedikerede håndværkere. Vi kan komme med ind i skurvognen, prøve kræfter med trepartsforhandlinger og se sæsonens svendestykke, alt imens nyudlærte svende fortæller om deres værk.
Udstillingen er en del af et toårigt projekt, der desuden består af et omfattende arrangements- og undervisningsprogram for udskolingselever i folkeskolen.
Arbejdermuseet er beliggende i Rømersgade tæt ved Israels Plads. Foto: Jonathan Fjord.
Er det ikke lidt naivt at tro, at fordi Regeringen kommer med et velment politisk udspil om erhvervsuddannelserne – ja, så vil de unge fremover strømme ind på de tekniske skoler?
Selvfølgelig skal der lyde ros til Regeringen for at tage fat om den udfordring, at det trods en god erhvervsskolereform fra 2015 ikke er lykkedes at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne væsentligt. Men elever i 7., 8. eller 9. klasse sætter sig nok ikke ind i et mange sider langt regeringsudspil som led i deres overvejelser om, hvad de vil efter folkeskolen.
Spørg de unge selv! Tag en snak om, hvad de forventer af en uddannelse, miljøet omkring den og de fremtidsdrømme, de har! Og send så i øvrigt resultatet af disse overvejelser til vores faglige udvalg, så de kan inspireres til at tænke over, om vores uddannelser nu engang stemmer helt overens med, hvad der kan friste unge anno 2018.
Endelig må vi ikke glemme historien fra forsommeren om, hvordan det er lykkedes nordmændene at ”knække koden” og få næsten halvdelen af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse.
I Norge gennemgår alle efter afsluttet grundskole et toårigt, fælles uddannelsesforløb, hvor de bliver introduceret til den enorme vifte af uddannelses- og jobmuligheder. Dette uddannelsesforløb betyder, at eleverne i højere grad kommer til at opleve det boglige og det faglige valg som ligeværdige. Det er jo dér, vi skal hen.
At regeringens udspil så er fulgt af en halvanden milliard kroner, lyder besnærende. Men faktum er, at de fleste af pengene stammer fra omprioriteringsbidraget, som de tekniske skoler stadig er underlagt; i praksis en besparelse på to procent af skolernes budgetter også i årene fremover. Man fodrer hunden med dens egen hale, så at sige.
Vigtigst er dog, at Regeringen og Folketinget fastholder opmærksomheden om erhvervsuddannelserne. Det kvitterer vi for.
Hatten af for Københavns Kommune, der i budget 2019 afsætter en kvart milliard kroner til at sikre ny vækst i byen: Der afsættes 181 mio kr. til at afskaffe byggesagsgebyret, og 4,5 mio kr. til "en gennemgribende analyse af kommunens servicekultur og til mere effektiv byggesagsbehandling". Vi glæder os også over midler til at sikre, at folkeskoleeleverne kommer ud i et skole-virksomhedsforløb og lærer erhvervsuddannelserne at kende. Sådan!
Syv partier indgik fredag den 7. september en budgetaftale for København i 2019. I budgettet indgår også opførelse af tre nye skoler for knap 1,2 milliarder kroner samt etablering af yderligere nye daginstitutionspladser.
Når vi ikke hjælper hinanden på byggepladsen, er det grundlæggende fordi, vi ikke tror, det kan betale sig. Tre eksperter talte om samspil og produktivitet på byggepladsen den 31. oktober.
Hvorfor samarbejder vi ikke bare? Når vi nu er enige om, at samarbejde og dialog er vejen til velordnede byggepladser og i sidste ende bedre bundlinje?
Fordi vi grundlæggende ikke tror på, at det kan betale sig. Al den snak om win-win – er bare snak. Det rigtigt svære er, at for at lave om på det, må vi begynde med os selv. Sådan lidt – vende den anden kind til?
Konsulent Mette Thorkildsen arbejder med strategier og virkeliggørelsen af dem og formåede at sætte fingeren på det ømme punkt, da hun talte som den første under Danske Malermestres gåhjemmøde med titlen ”Samarbejde, effektivitet og tidsstyring på byggepladsen” på Scandic i Glostrup den 31. oktober. Mette Thorkildsen repræsenterede firmaet Factor3 og har selv virket i byggebranchen i årevis.
Gåhjemmødet var en opfølgning på en undersøgelse foretaget blandt Danske Malermestres medlemmer fra årsskiftet 2017/18. Analysen viste, at langt hovedparten af medlemmerne kunne nikke genkendende til, hvordan almindelig ubetænksomhed er med til at skabe svære forhold for ikke mindst maleren: Byggematerialer, der stilles op ad nymalede vægge, entrepriser, der burde være færdigudførte, inden maleren gik i gang, manglende respekt for noget så naturbundent som tørretider og så fremdeles.
– Det bliver vi simpelt hen nødt til at tale om, lød det fra formand – og oldermand i Københavns Malerlaug – Per Vangekjær.
Og det gjorde Mette Thorkildsen så:
– Det skal du. Det begynder med dig selv! lød det fra podiet.
Rolf Simonsen repræsenterede Værdibyg – et samarbejde mellem organisationer inden for byggeriet – der har udgivet en stribe små hæfter om effektivisering af byggeprocessen. Hæfterne kan downloades gratis fra https://vaerdibyg.dk/vejledninger/.
Hæfterne bygger blandt andet på workshops, hvor ”rigtige mennesker” har delt deres erfaringer om den gode proces, hvad enten det gælder vinterbyggeri eller brugerinvolvering. Rolf Simonsen pegede på indsigt i andres forhold – vel både fagligt og rent praktisk på byggepladsen – og på ”tværgående dialog”. I denne bør indgå:
Med et tredje indlæg fra MT Højgaards Mikkel Lieberkind fik de godt 30 mødedeltagere et indblik i fremtidens byggeproces med inddragelse af digitale værktøjer. Byggebranchen er langt bagud i digitaliseringen set i forhold til andre brancher. Og det handler ikke bare om digitale bygningstegninger.
Mikkel Lieberkind gennemgik viften af redskaber:
3D-modeller af en bygning – hver entreprise, sin model. Modellerne kan lægges oven på hinanden, hvormed der kan udføres ”kollisionskontrol”.
Bygningen opføres virtuelt, hvilket gør det muligt at optimere byggeprocssen og undgå fejl. Den virtuelle bygning kan siden bruges i byggeriets drift.
Desuden anvender MT Højgaard – og flere andre med – droner til uhyre præcise opmålinger og registreringer, og senest er den indvendige drone kommet til. Dronerne tager små billeder, der siden sættes sammen til ét stort, hvormed der kan zoomes ind på den mindste detalje.
Digital model, der gør, at brugere kan inviteres indenfor i et endnu uopført byggeri.
Som ovenfor, men den digitale bygning lægges oven på den virkelige verden. Teknologien er ifølge Mikkel Lieberkind endnu langt fra moden.
Mikkel Lieberkind definerede tre mere eller mindre selvstyrende robotter. Robotteknologi i byggeriet er problematisk, fordi 41 procent af det arbejde, en håndværker udfører, i maskinmæssig forstand er uforudsigeligt, og robotter har det ikke godt med uforudsigelighed.
Ganske enkelt indsamling og registrering af data om fejl og mangler til senere brug.
Mikkel Lieberkind pegede på, at den nye teknologi mødes med en vis berøringsangst blandt medarbejderen (undtagen dronen – den kan begejstre de fleste), og han beklagede, at den nye teknologi endnu ikke er nået ind i bygge- og anlægsuddannelsernes pensum.
Per Vangekjær sluttede af med en gentagelse af, at det er vigtigt at få talt om disse ting, og håbede, at dagens møde kunne inspirere til videre dialog.
19 nye malersvende – to med ros. Sådan var status, da laug og fagforening fredag den 14. december overrakte svendeprøvebeviser til årets sidste færdigudlærte svende på TEC.
De to gange ros blev uddelt til henholdsvis Emma Aastrand, udlært fra Malerfirmaet Jan Pelby A/S, og El-Attar Hussein Nasser Mohamed fra Malerfirmaet Sv. Fischer A/S.
Også denne gang var stilgenren klassicisme – rubriceret til perioden 1750-1850. Ifølge faglærer Lisbeth Lyhnes fine temahæfte betyder ordet ”klassicisme” at gøre noget efter de antikke regler; det vil sige tager udgangspunkt i den græske og romanske antiks skønhedsidealer.
Det inspirerede som vanligt eleverne til kreative løsninger.
For båsen med den gylden/gule bundfarve står Emma, mens El-Attar har valgt en dybere blå.
Der bliver rigeligt at følge med i i Københavns Malerlaug det kommende år. Det fremgår af de fire stående udvalgs arbejdsplaner for foreningsåret 2018-19, som bestyrelse og repræsentantskab mødtes om i midten af april.
Maleteknisk Udvalg vil sætte skub i en undersøgelse af, hvad der sker med spartelmasserne under påføring, ligesom der skal ses nærmere på en medlemsforespørgsel om, hvad der forårsager blærer i den spartlede overflade.
Mest interessant bliver måske et kig ind i fremtiden: Hvordan kommer fremtidens materialer og metoder til at se ud? Hvordan nyttiggør vi robotter, når de engang kommer, og hvordan skal vi finde vores rolle i takt med, at flere og flere overflader leveres færdige ab fabrik?
I Skole- og Uddannelsesudvalg vil der blive slået et slag for TEC’s brede vifte af efteruddannelseskurser, og så vil udvalget intensivere dialogen med Uddannelsesudvalget i Danske Malermestre og Malerfagets Faglige Fællesudvalg. Sigtet bliver at få medindflydelse på, hvilke faglige discipliner der skal indgå i fremtidens maleruddannelser.
Aktivitetsudvalget har fuld damp på kedlerne, når det gælder aktiviteter af mere social art. Udvalget nærer særlig omsorg medlemmernes helbreed, idet udvalget planlægger hele tre forskellige mere eller mindre terrængående løbearrangementer, og så gennemføres årets KM Cup i Valby alligevel. Det bliver til oktober.
Som noget helt nyt vil udvalget arrangere en ”forskønnelsesdag” med fokus på at lægge den perfekte makeup for laugets damer.
Arbejdsmarkedsudvalget – det tidligere Fagretlige Udvalg – vil se nærmere på det paradoks, at der er mange ledige svende og samtidig en vis efterspørgsel på arbejdskraft. Hvorfor kan vi ikke finde hinanden?
Udvalget vil også foreslår de øvrige bygge- og anlægslaug i København at gå sammen om en konference om rod og respekt på arbejdspladsen – altså det nødvendige samspil, der skal til, for at få en god byggeplads og en god byggeleverance.
Følg med på laugets Linkedin-side under de respektive udvalg.
