Tilbage til oversigten
4. januar 2024

Bag Kulisserne: Svendeprøver på TEC Gladsaxe

Vi fik under decembers svendeprøve en spændende mulighed for at komme ind bag kulisserne og opleve eleverne på TEC Gladsaxe i aktion under deres svendeprøver. Det var en fantastisk oplevelse at se de unge mennesker udfolde deres kreative evner oganvende de malerteknikker, de har lært under deres næsten fire år lange uddannelse, som bygningsmalere.

Under prøverne fik vi også chancen for at snakke med nogle af eleverne, du kan høre Wullnets gode råd til andre der overvejer at blive malere herunder. Wullnet kommer fra DSJ malergruppe A/S, som er medlem af Københavns Malerlaug.

To ugers hårdt arbejde kulminerede med svendeprøveoverrækkelsen
den 15. december 2023 på TEC Gladsaxe. Hvor flere elever fik uddelt ros og modtog bronzemedaljer for deres ekstraordinære indsats.

Fremtidssikring af Branchen

Flere af laugets medlemmer havde lærlinge der alle bestod svendeprøven. Det er altid en glæde at opleve, hvordan vores medlemmer er med til at fremtidssikre branchen ved at uddanne kvalificeret faglært arbejdskraft. Dette udgør et essentielt element i udviklingen og overlevelsen af vores stolte fag.

Øget Samarbejde med TEC

Vi er meget glade for det tiltagende samarbejde med TEC
Gladsaxe, som skal give omverdenen et indblik i den høje faglighed og de gode fremtidsmuligheder, der ligger i bygningsmaleruddannelsen. TEC søger i øjeblikket nye elever til bygningsmaleruddannelsen - læs mere om uddannelsen her

Spotlight på Merete fra Staubo A/S

Merete fra Staubo A/S var en af de stolte modtagere af sit svendebrev og modtog en flot bronzemedalje for sin præstation.
Merete har en gymnasial baggrund, men valgte at ændre retning og blive bygningsmaler.
En beslutning, som malermester Christian Staubo Hansen i høj grad bifalder, da Merete har vist sig at have et særligt stort talent for at male. Vi ønsker Merete held og lykke med hendes fremtidige karriere og er sikre på at hendes passion for malerfaget vil give hende en flot karriere i branchen.

arrow-left