Test af malingers evne til at dække, afslører at det kan være nødvendigt at malebehandle 3 gange, før malingen reelt dækker.
Ikke ét ud af i alt 14 testede produkter dækkede 100 procent, da Københavns Malerlaugs Maletekniske Udvalg satte sig for at teste en række gængse maleprodukters dækkeevne. Først da overfladerne blev behandlet 3. gang, forekom dækningen korrekt – og ensartet over hele fladen.
Det er kritisk, at malerfaget ikke kan levere en tilstrækkelig kvalitet – med de to slutbehandlinger, der normalt beskrives.
De testede materialer omfattede en acryl-, henholdsvis acrylplastmaling – fra syv leverandører på det danske marked.
Der blev anvendt følgende produkter – alle i kuløren NCS S 0500
Ingen prøver udviste fuld – eller hel dækning – efter de første to behandlinger og optørring. Ringe dækkede områder oplevedes især i kanterne på de sorte felter, hvor prøverne fik et blåligt skær på testarkene.
Tilfredsstillende dækning blev først opnået efter 3. opstrøg på de nye plader.
De produkter, der dækkede bedst, må formodes at være dem, der indeholder mest kridt – eller var standardfarver.
Udvalget er af den opfattelse, at det er unfair, når det bliver lagt maleren til last, at han ikke kan levere efter beskrivelsen, der typisk omfatter to slutbehandlinger. Der henvises i denne forbindelse til, at der ofte anvendes MBK-/MBA-blade, der imidlertid hviler på gamle prøver, mens produkterne er ændret mange gange siden.
Skal der behandles ad tre omgange er det nok fint for maleren, hvis han får betaling for det, men det er hverken økonomisk eller bæredygtigt.
Konklusionen åbner på den anden side for, at producenterne fremstiller flere standardfarver – for at sikre højere dækkeevne efter 2. slutbehandling. Man må forvente større spild – flere bøtter, der skal kasseres.
Altså er der tale om at nå frem til en fornuftig balance mellem kvalitet, æstetik og bæredygtighed.
