Ændret arbejdsbegreb, udsigt til færre faglærte og hensyn til effektivitet og arbejdsmiljø kunne gøre det interessant med robotter i malerfaget. Men kan de noget, når det kommer til stykket? Maleteknisk Udvalg undersøger perspektiverne i et pilotprojekt.
Sorø Akademis første skovfogedbolig – opført i 1850 – dannede onsdag den 10. august 2018 rammen om noget – alt andet end historisk: Den dag mødte laugets Maleteknisk Udvalg firmaet, Robot at Work, der har specialiseret sig i at udvikle robotløsninger, hvor de giver mening og kan give grundlag for sunde forretningsmodeller.
To partnere – Finn Christensen, der har en faglig baggrund som tømrer – og Anders Martiny, der er specialist i robotteknologi, har eksperimenteret med robotter i byggeriet blandt andet ud fra den tanke, at byggeriet er langt bagud i forhold til industrien, når det gælder automatisering. Det meste håndværksarbejde – om ikke det hele – er netop håndarbejde. Og de materialer, håndværkeren bruger, er udviklet til – menneskehænder.
Derfor har firmaet, der er forankret i Odense, eksperimenteret med og gennemført facaderenoveringsprojekter ved hjælp af robotter: Motorer og styringsmodul driver en sprøjte på baggrund af en programmering, der f.eks. kunne være udført af maleren selv – ud fra tegninger. Systemet bygger nemlig bro over de udfordringer, som vi kender fra andre robotløsninger: At der skal kodes dybt, og at der findes flere kodesprog. Partnerne i Robot at Work tager i stedet udgangspunkt i CAD og benytter sig af software – Fusion 360 – der ikke kræver kendskab til kodesprog. Tegningen konverteres til instrukser, som robotten forstår gennem en postconverter, og det er muligt at skabe en enkel og overskuelig brugergrænseflade via mobiltelefonen. Postconverteren tager højde for den sprøjte og det male-/spartelprodukt, man anvender. Robotten kan bore huller, spartle, 3D-printe – ja, endda rense facader for gamle, blyholdige overflader. Den kan monteres på et almindelig rullestillads på skinner, eller den kan ophænges – i samme type skinner – på en facade og selv arbejde derudad. Vendes den horisontalt vil den tilmed kunne behandle lofter. Der kunne være en vision i at indbygge skinnerne i nybyggeri, som robotten direkte kunne ophænges i – uanset om der skulle renoveres facader, pudses vinduer eller afrenses for algevækst.
Samlet set er systemet så håndterbart, at det kan pakkes ind i en almindelig varevogn, køres ud på pladsen, stilles op – og startes.
I sin grundtype består robotten altså udelukkende af en sprøjte og motor-/styreenhed. I denne udgave koster den 250.000 kr. i anskaffelse. Selvfølgelig kan den udbygges med kameraer og sensorer, der gør den mere selvhjulpen, men dermed kommer investeringen op på et niveau, hvor den er mindre lønsom.
Udvalget så, hvordan robotten har behandlet en gavlfacade og dekoreret den med det respektive boligselskabs navn. Her var anvendt sprøjteudstyr fra Wagner og STOs StoColour Lotusan. Facadearbejdet udgjorte 30 kvm, og arbejdet var overstået på fire minutter. Desuden så vi et eksempel på, at robotten nærmest havde 3D-printet en kunstners signatur på en gavl.
Med skinner kan robotten bearbejde 120 kvm overflade.
Set ud fra et praktisk synspunkt, er det de store, ensartede flader med et stort omfang af ensidigt, gentaget arbejde, der kunne være interessant i malerøjemed. Dels er arbejdet rent ud sagt kedeligt, dels er det ofte belastende for arbejdsmiljøet.
Men grænsefladen mellem menneskets indgriben og robottens kunnen er en udfordring.
Robot at Work – har allerede indgået samarbejde med en lang række parter, der hver især selv er interesseret i at udføre – og investere i – pilotprojekter, lige fra Novozymes (logistik) til PPG. Der er ifølge Robot at Work en markant (samfunds-)interesse for udvikling af robotløsninger, og Danmark er et af de lande i verden, hvor der er flest robotter pr. indbygger.
Skal vi lade os disrupte og afvente aktører, der tør og kan investere i automatiserede overfladebehandlingsløsninger? Eller skal vi som malerfag sætte dagsordenen selv?
Udvalget vil nu overveje, om vi i medlemmernes opgaveportefølje kunne finde overflader, som det var relevante at udføre et pilotprojekt på. Projektet kunne munde ud i analyser af tidsforbrug, produktivitet og økonomi – og kunne i sig selv anspore til yderligere produktudvikling.
