Som led i markeringen af Københavns Malerlaugs 400 års jubilæum i 2022 – skænkede lauget Københavns Kommune istandsættelse og malebehandling af 33 støbejernsvinduer, 19 porte og døre i Thorvaldsens Museums atriumgård.
Arbejdet blev koordineret af laugets Maletekniske Udvalg
Forud for arbejdet gennemførte Johanne Bornemann Mogensen fra Nationalmuseet en farvearkæologisk undersøgelse i marts 2022.
Undersøgelsen havde til formål at opspore ældre, oprindelige malingslag med henblik på at identificere de oprindeligt anvendte farvenuancer og malingstyper. De lagvise afdækninger blev udført ved hjælp af opløsningsmidler og skalpel – suppleret af historisk billedmateriale.
På baggrund af det ældste malingslag, historisk billedmateriale og de naturvidenskabelige analyser, blev vurderingen, at atriumgårdens porte og døre oprindeligt var malet med en klar grøn farvenuance, der harmonerede med de pudsede, indfarvede indfatninger i kulør. Døre og porte fremstod naturligt, grundet et oliebindemiddel og en mindre andel af hvidt pigment, der var mere farvekraftig end den omgivende indfarvede puds.
På baggrund af udtaget prøvemateriale og identificering af grundstofferne krom og jern, samt synlige blå og gule pigmentkorn i farvesnittets ældste malingslag, vurderes den oprindelige grønne farve til at bestå af berlinerblåt og kromgult pigment, hvorved der dannes såkaldt kromgrønt. Denne pigmentblanding skal ikke forveksles med det kemisk fremstillede kromoxydgrønne pigment, der var helt ny i handlen i 1840’erne. I udtryk har pigmentblandingen og kromoxydgrønt visse ligheder. Laget under det første fundne grønne malingslag var gråligt med en stor andel af fyldstoffer, og det tolkes som en bundbehandling.
Det var ikke muligt at identificere det oprindelige afsluttende malingslag på jernvinduerne, men der blev fundet et hvidligt grunderingslag direkte på kit og jern, der muligvis kan være oprindeligt. Dette hvide malingslag består fortrinsvis af zinkhvidt med en meget lille andel af blyhvidt samt en stor andel af fyldstoffer. Zinkhvidt var i midten af 1800-tallet et nyt pigment i Danmark. Thorvaldsens Museum er i forvejen den ældste bygning i Danmark, hvor der er påvist anvendelse af zinkhvidt i bygningsmalingen.
Der blev, på de undersøgte vinduer, ikke fundet nogen umiddelbare synlige tegn på anvendelse af blymønje som bundbehandling. Dette udelukker dog ikke, at tidligere grundige afrensninger kan have fjernet ældre grunderingslag – baseret på blymønjelag. Den ældste registrerede slutstrygning på jernvinduerne er en mørkegrå grafitholdig linoliemaling.
Billedmaterialet i den farvearkæologiske undersøgelse viser tilsyneladende mørkebrune jernvinduer. På Bindesbølls skitseoplæg er de tilsyneladende hvide. Kombineret med viden fra en tidligere farvearkæologisk undersøgelse af facadens vinduer, foretaget af Bo Kirkegaard, vurderes jernvinduerne oprindeligt at kunne have været malet med en mørkebrun linoliemaling.
Kilde: Farvearkæologisk undersøgelse af vinduer, døre og porte i atriumgården, Nationalmuseet marts 2022.
Efter afrensning blev støbejernsvinduerne grundet med en fugttæt rustgrunder til erstatning for blymønjen og derpå malet med Beck & Jørgensens Cover-it i farven NCS 8010-G30Y.
Døre og porte er malet med en Cover-it alkydmaling ligeledes fra Beck & Jørgensen i kuløren NCS 6030-G30Y.
Arbejdet blev udført under iagttagelse af gældende arbejdsmiljøregler for arbejde med arbejdsmiljøkritiske materialer.
Vinduer og døre blev afleveret ved en festlighed i juni 2022.
