Tilbage til oversigten
19. december 2018

Læg din læreplads op.nu

Vil du til enhver tid undgå at komme i karambolage med din æresforpligtelse til at tage elever – og dermed risikere at blive pålignet ekstra AUB-bidrag – så bør du opslå dine ledige praktikpladser på Danske Malermestres kampagneside blivmaler.nu. Lykkes det dig ikke at finde en elev, så har du nemlig dokumentationen i orden for, at du i det mindste har prøvet.

Til formålet skal du bruge Danske Malermestres fine kampagneside, blivmaler.nu. Siden er først og fremmest rettet mod elever. Men scroller du ned ad siden frem til menupunktet ”Se ledige lærepladser” – eller klikker på ”burgeren” øverst til venstre og vælger ”Ledige lærepladser” – kommer du ind på oversigten over praktikpladsopslag. Øverst i den blå kasse har du mulighed for at indrykke dit opslag.

Principielt kan du også anvende den fælles praktikpladsportal praktikpladsen.dk. Annoncerne her bør automatisk blive kopieret over på blivmaler.nu.

Det er VIGTIGT, at flest mulige lærepladsopslag bliver sat ind på siden, for det er på denne måde, vi som fag dokumenterer vores lærepladsgaranti: Ved at vise, at vi praktikpladser nok!

arrow-left