Tilbage til oversigten
22. april 2023

Bygherrerne ser tiden an

Samlet set viser Byggefaktas prognose for projektmarkedet i 2023, at der vil blive igangsat bygge- og anlægsprojekter for godt 97 milliarder kroner i år. Det er en nedgang på 13 procent i forhold til i fjor. Nedgangen kan især tilskrives det private byggeri.

I Region Hovedstaden ventes igangsat bygge- og anlægsprojekter for ca. 35 milliarder kroner i 2023. Det er et fald på hele 26 procent i forhold til 2022. I forhold til prognosen fra efteråret 2022 er især forventningerne til boligbyggeriet lavere, skriver Byggefakta. En række boligprojekter er foreløbig udskudt til 2024, og der forventes nu igangsat boligprojekter for omkring 14 milliarder kroner i 2023 – et fald på godt 1 mia. kr. i forhold til i fjor. Den mest dramatiske udvikling ses inden for erhvervsbyggeriet, hvor regionen ramte et rekordhøjt niveau i 2022, men falder i år til det laveste niveau i fem år.

arrow-left