Tiden, der var

Københavns Malerlaug blev stiftet i 1622. Det var det år, kongen gav lauget dets skrå – det daværende begreb for vedtægter.

Lauget blev således til under Christian IV – den selvsamme konge, der i årene forud havde besluttet at komme laugsvæsenet til livs: Dette monopol på at udføre håndværksydelser i byen, som laugsvæsenet var udtryk for, gav dårlig kvalitet og alt for høje priser, mente han. Senere tiders Konkurrencestyrelse ville have bifaldet den kongelige opfattelse.

Men resultatet af kongens indsats blev blot anarki og uorden – heldigvis i modsætning til forholdene under vore dages konkurrencelov. Christian IV endte med at lade laugene være i fred og tilmed velsigne, at malerne også fik et laug. Laugsvæsenet holdt helt frem til 1860, efter at loven om næringsfrihed var blevet vedtaget i 1857. Det ældste laug i Danmark er i øvrigt Skrædderlauget, der kan føres helt tilbage til 1300-tallet.

Laugene medvirkede naturligvis til at beskytte det lokale marked. Det var ikke enhver maler beskåret at nedsætte sig som malermester i en by; han skulle være medlem af lauget, hvilket fordrede visse kvalifikationer og en lidt voldsom optagelsesceremoni.

Var man først medlem af lauget, kunne man være sikker på kollegernes hjælp og understøttelse – også til mesters enke, ifald mester gik hen og døde.

Denne sociale funktion er væsentlig, når man skal forstå laugsvæsenet, og denne ophørte egentlig først med indførelsen af de sociale reformer omkring forrige århundredskifte.
Med arbejdsmarkedsreformerne – også fra forrige århundredskifte – blev laugene i mange tilfælde til arbejdsgiverforeninger, der indgik overenskomster med deres modparter – fagforbundene. Det gjaldt også for Københavns Malerlaug, der var selvstændig arbejdsgiverforening indtil 1980, da vi fusionerede med Centralforeningen af Malermestre i Danmark, CMA. I 1990 blev de to daværende landsdækkende arbejdsgiverorganisationer lagt sammen til DANSKE MALERMESTRE, der i dag er tilsluttet Dansk Arbejdsgiverforening og SMVdanmark – det nye Håndværksråd.

Selv om Københavns Malerlaug således – i moderne termer – er en lokal brancheforening, opretholder vi en række af de traditioner, der hørte det rigtige laug til. Det gør vi for at ihukomme den kultur, vi synes, håndværket er udtryk for.

Således festligholdes laugets stiftelse hvert år den 23. januar. Forud for den årlige stiftelsesfest gennemføres en optagelsesceremoni for de i årets løb optagne, nye mestre. Her formaner oldermanden de nye laugsbrødre om at opføre sig pænt og ordentligt, ligesom han giver de nye medlemmer håndslag på, at de gamle laugsbrødre også vil opføre sig pænt over for de nye. Afslutningsvis får de overrakt deres laugsbrev, hvori deres medlemskab bekræftes.

Under optagelsesceremonien og stiftelsesfesten gøres brug af laugets relikvier: Skaffestokkene (hvormed laugets to ældste bisidder (bestyrelsesmedlemmer) havde til opgave at holde festdeltagerne velforsynet med mad og drikke), laugsladen (hvori opbevares de vigtigste dokumenter) og laugets fane.

Intet af dette er enestående for just Københavns Malerlaug. Sådan har man det inden for mange fag mange steder i landet.

Overskriften “I ORDEN – siden 1622” er vores måde at fortælle, at vi bekender os til det gode håndværk, til traditionen og til den kultur, der hører håndværket til. Laugets signet – eller logo – er symbolet herpå.

Alle medlemmer af Københavns Malerlaug kan bruge den røde signet i deres markedsføring. Alle medlemmer af lauget er også medlemmer af Danske Malermestre. Så hvad enten du ser KM’s røde signet eller Danske Malermestres karakteristiske blå M, kan du sikker på, at den pågældende malermester er omfattet af Danske Malermestres garantiordning.

Lauget i dag

Københavns Malerlaug består i dag af 300 virksomheder. Lauget har som vision at bane vejen for, at medlemmerne får mulighed for at levere malearbejde af højeste faglige kvalitet og at danne et fagligt og socialt fællesskab omkring medlemmerne. I missionen indgår, at lauget er et videncenter, der indsamler og formidler faglig viden til gavn for medlemmerne selv, men bestemt også for vore kunder.

Laugets arbejde har udgangspunkt i fire stående udvalg med repræsentanter fra bestyrelse og repræsentantskab og eventuelt “særligt sagkyndige”. Under disse rammer arbejder vi med aktiviteter for medlemmerne, skole-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik på lokalt niveau samt maleteknik.

0