Vil du være fagets fyrtårn for en dag?
Jobcenter København søger et malerfirma som udstiller på uddannelsesmesse. Den, der melder sig først, vinder en fornem præmie!
Torsdag den 11. oktober kl 0900-1200 afholder Jobcenter Københavns årets uddannelsesmesse. Omkring 500 unge bliver præsenteret for uddannelses- og jobmuligheder inden for erhvervsuddannelserne.
Malerfaget er som bekendt en af de mest interessante muligheder!
Derfor søger vi en virksomhed – helst beliggende i Københavns Kommune – der for en dag har lyst til at være fagets fyrtårn: Nogen, der kan fortælle om uddannelses- og karrieremuligheder; nogen, der kan fortælle om de krav og forventninger, vi som virksomheder har til lærlinge.
OG – I repræsenterer jer selv, så optræd gerne i jeres eget arbejdstøj eksempelvis.
I får tildelt
– cafébord med to stole
– adgang til stikkontakt
– forplejning – kaffe inkl. Frokost
– plads til to roll-ups
Det er garanteret velkomment at tage en lærling med på dagen!
Uddannelsesmessen afvikles hos Jobcenter København, Skelbækgade 4, 1717 København V.
Har I mod på det, så meld jer hos Dorthe i lauget på 3315 5505 eller post@kbh.malerlaug.dk– den, der kommer først, får æren – OG to billetter til musical’en om Anja og Viktor – Kærlighed ved første hik – i Tivolis koncertsal den 5. oktober.